Hjertestarter

Ganløse og Omegns Jagtforening har fået en hjertestarter sponseret af PF. Service, Tømrermester Jørgen Vester og XL Byg Bjergmark, den er placeret på klubhuset på Mosevej, således at alle frit kan benytte den, hvis det skulle blive nødvendigt, hvilket vi ikke håber.
Ofte ligge jagtforeningernes væresteder lidt fra alfavej og det kan derfor være svært for redningsmandskabet at finde vej når der slås alarm, og tid er jo som bekendt alt afgørende hvis en person får hjertestop.

Hjertestarteren er opsat således at alle brugere af området omkring Jagtforeningen har fri adgang til den, idet det jo ikke kun er os jægere der færdes i området, der er jo ofte kondiløbere, brugere af spejderhytterne samt rytterne til og fra skoven.

Hvad gør man?
Hvis du får brug for en hjertestarter, guider apparatet dig trygt igennem forløbet. Specialviden er ikke nødvendig, og du skal derfor ikke tøve med at gå i aktion. Det redder liv, læs blot de forskellige artikler på www.hjertestarter.dk, hvor en hjertestarter har været i brug et eller andet sted i Danmark.

www.hjertestarter.dk kan man se, hvor der er hjertestartere rundt om i landet.

Type: